Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Julesylte

Til 10 personer. Tilberedningstid ca. 45 minutter arbejdstid, og totalt 4 timer.


Ingredienser

1 Kalveskank

1 Griseskank

1 kg. Grisebov

2 Store løg

1 bdt. Persille

1 bdt. Timian

5 stk. Laurbærblade

1 fed Hvidløg

2 stk. Porre

1 spsk. Hel sort peber

2 spsk. Salt

2 ltr. Vand

Krydderblanding

2 Fint hakkede løg

1 tsk. Friskkværnet peber

1 spsk. Salt

1 tsk. Allehånde (knust)

1 fed Hvidløg


Tilberedning

Skyld kødet grundigt, og kom det i en gryde med koldt vand, til det er dækket. Bring vandet langsomt i kog og skum hyppigt. Tilsæt krydderier og lad kødet koge - vandet skal kun skælve - i 2 timer, fortsæt med at skum af; tilsæt krydderurter, løg som er delt i kvarte og porre som er skåret i skiver. Kog videre til kødet er helt mørt og nærmest falder fra benene.

Kalvekødet bliver først mørt, så dette tages op når det er mørt og opbevares varmt indtil resten af kødet er kogt mørt.

Medens kødet koger gøres krydderiblandingen klar. Hak løgene fint, knus hvidløg og bland dem med de øvrige krydderier.

Når grisekødet er kogt færdigt, tages det op. Sigt suppen og kog den ind til der er ¾ ltr. tilbage. Skær sværen fra grisekødet og skær begge slags kød i terninger på 1x1 cm. Giv krydderiblandingen et opkog i 2,5 dl. af den indkogte suppe, bland kødet i en skål med krydderiblandingen. Fordel sylteblandingen i en skål, eller en form, efterfyld med suppe, til kødet er helt dækket. Pynt eventuelt med et par laurbærblade til sidst og lad sylten køle af.

Serveres kold, med en god sennep og rødbeder til, på groft rugbrød. Kan også spises med flødestuvede kartofler i stedet for rugbrød.


Drikkevare

Server kold øl og en god snaps til.

God appetit !