Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Confit de Canard med rødbedechutney

Til 8 personer, tilberedningstid 40 minutters arbejdstid og totalt 15 time.


Ingredienser

8 stk. Andelår

3 fed Hvidløg

2 spsk.. Salt

2 spsk. Sukker

1 stk. Løg

1 bdt. Timian

1 spsk. Hel sort peber

4 stk. Laurbærblade

2 dl. Gåsefedt

Rødbedechutney

1 kg. Rødbeder

150 gr. Sukker

150 gr. Frosne hindbær

5 blade Husblas

½ ltr. Rødvins vinaigre


Tilberedning

Bland salt, sukker. Del hvidløg og løg i mindre stykker og bland dem i sukker/saltlagen sammen med timian og krydderier.

Kom lårene i et fad og dæk dem godt med marinaden, lad dem marinere i 12 timer.

Tag lårene op af marinaden og rens dem for eventuel marinade som matte side på dem. Læg dem i en bradepande og hæld det smeltede gåsefedt over, dæk med stanniol og sæt dem i en 200° varm ovn. Når lårene er begyndt at stege reduceres varmen til 150° og lårene steger videre i 2 timer, til kødet løst fra benet.

Skrab kødet af benet og læg det i en terrinform, hæld fedt ved og afkøl under let pres i minimum 3 timer, før den skæres i skiver og serveres sammen med rødbedechutney.

Rødbedechutney

Rens rødbederne og kog dem i let saltet vand i 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Når rødbederne er kogt kommes de i koldt vand og skrællen kan gnides af.

Del rødbederne i grove stykker. Kog vinaigre og sukker sammen og tilsæt hindbærrene. Udblød husblas i koldt vand og tilsæt dem til lagen. Smag til med salt og peber og vend rødbederne i. Kom rødbederne i glas og afkøl.


Drikkevare

Øl

God appetit !