Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Dina's surrib

Til 8 personer. Tilberedningstid ca. 40 minutter arbejdstid, og totalt 24 timer.

Ingredienser

2 kg. Gammeldags Revelsben

10 stk. Laurbærblade

1 spsk. Hel sort peber

1 spsk. Salt

2 dl. Hvidvin vinaigre

1 spsk. Sukker

10 blade Husblas

1 bdt. Persille

1 bdt. Timian

2 stk. Løg

1 spsk. Hel allehånde

1 ltr. Vand, eller suppe fra sylte/fond

Tilberedning

Revelsbenene kommes i en gryde med vand eller fond, som bringes langsomt i kog; skal kun koge meget svagt, der skummes hyppigt. Tilsæt krydderier, krydderurter og løg, og kog ved svag varme i ca. 1½ time til kødet er mørt.

Tag kødet op af kogelagen når det er mørt og lad det køle lidt af; sigt og kog lagen ind til der er ½ ltr. igen, smag denne til med sukker, salt og vinaigre; kom husblasen i koldt vand, så de bliver bløde, gnid vandet af og opløs dem et efter et i den varme suppe.

Skær kødet i skiver, så der følger et ben med hver skive kød. Læg kødskiverne i et fad, lagvis, fordel lidt af krydderiblandingen fra lagen over hvert lag kød, og hæld til sidst lagen over så alt kødet er dækket. Stil surriben til afkøling og server dem med sennep på groft rugbrød.


Drikkevare

Server kold øl og en god snaps til

God appetit !