Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Canalé

En specialitet fra Bordeaux

Til 16 stk. tilberedningstid 15 minutters arbejdstid og totalt 1½ time. 


Ingredienser

2 stænger Vanilje

½ l Mælk

50 g Smør

250 g Flormelis

 

100 g Mel

3 Æg

½ dl Mørk rom

¼ tsk Fint salt


Tilberedningcanale kogebog

Vaniljestænger halveres, flækkes og korn tages ud. Vaniljekorn og de flækkede vaniljestænger kommes i en gryde med mælk. Mælk og vanilje et kogges op, smørret tilsættes så de smelter og gryden stilles til afkøling.

Flormelis og mel sigtes i en skål.

Æg, rom og salt tilsættes, og man pisker rigtigt, rigtigt meget med maskine.

Mælkeblanding piskes med, når den er kølig nok.

Der bliver ca. 1½ liter dej, som med fordel kan kommes i en tom sodavandsflaske.

Dejen skal helst trække nogle timer.

Den kan holde sig 4 dage i køleskab.

Dejen rystes/piskes let inden brug.

Den fordeles i 16 forme (2 Canalé siliconeforme á 8 stk)

Bager først i 10 minutter ved 240º (varmluft), og derefter 50 minutter ved 190 º (varmluft).


Drikkevare

God dessertvin eller en god kop Expresso Café.

God appetit!