Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Kotelet med soltørrede tomater, broccolisalat og fettuccini

Til 4 personer, tilberedningstid 30 minutters arbejdstid og totalt 1½ time.


Ingredienser

4 stk. Svinekoteletter (800 gr.)

2 fed Hakket hvidløg

2 spsk. Hakket løg

6 stk. Hakkede soltørrede tomat i olie

1 stk. Æg

Rasp

Salt og peber

50 gr. Smør

Majsolie

Salat:

250 gr. Broccoli

3 stk. Hakkede skalotteløg (Franske)

½ bdt. Bredbladet persille

6 spsk. Olivenolie

2 spsk. Vand

2 spsk. Vinaigre

2 spsk. Dijonsennep

Salt og grovkværnet sort peber

Pasta:

500 gr. Fettuccini

100 gr. Gorgonzola

¼ ltr. Piskefløde

1 spsk. Basilikum pesto

Salt


Tilberedning

Først tilberedes salaten. Den grove del af stokken fjernes, broccolien deles i små buketter, større stykker skæres igennem og stokken skæres i skiver. Bladene fra persillen hakkes groft og blandes med de hakkede skalotteløg og broccolien i en skål. Marinaden piskes sammen - først piskes vand, vinaigre, dijonsennep, salt og peber sammen, derefter piskes olien i lidt efter lidt som når man laver mayonnaise. Marinaden vendes i salaten som derefter skal trække i køleskab ca. 1 time.

Der skæres en lomme i koteletterne. Hvidløg, løg og tomater hakkes fint sammen og fyldes i lommen på koteletterne. Koteletterne krydders med salt og peber vendes i æg og rasp. Hviler derefter lidt så sidder paneringen bedre fast. Derefter steges koteletterne i smør og olie.

Pasta:

Piskefløden bringes i kog i en lille gryde, lad den koge lidt ind og tilsæt gorgonzola. Kog pastaen efter anvisning på posen. Når pastaen er færdig blandes den med saucen i en serveringsskål.

Retten serveres med pastaen, koteletter og salat.

Variation

I stedet for koteletter kan man bruge hakket oksekød, som blandes med de hakkede hvidløg, løg og soltørrede tomater, kødblandingen formes som bøffer og steges på panden.


Drikkevare

vinglas.gif (2891 bytes)

God kraftig daglig vin.

God appetit !