Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Perlehøne med krydderurter, tomat og små grøntsager

Til 4 personer, tilberedningstid ca. 35 minutters arbejdstid og totalt ca. 1½ time. 


Ingredienser

4 stk. Perlehøne bryst

4 kviste Timian

2 spsk. Olivenolie

Sauce

4 spsk. Olivenolie

4 kviste Timian

4 Tomater

½ dl. Tomatpuré

4 fed Hvidløg

4 kviste Basilikum

4 Skalotteløg

1 dl. Hvidvin

1 dl. Hvidvin

½ dl Balsamico

1 bdt. Storbladet persille

3 dl. Hønsefond

1 dl Brun fond

Garniture

300gr. Udskårne grøntsager/rodfrugter: En blanding af f.eks. gulerod, selleri, forårsløg, courget,

perleløg, ærter og tomat befriet for skind og kærner.

1 kg. Små pillede kartofler

Diverse krydderurter


Tilberedning

Perlehøne bryster drysses med timianblade og brunes i olivenolie 4-5 minutter på en stegepande. Hviler i 10 minutter et lunt sted inden udskæring.

Sauce:

Timian, hvidløg, skalotteløg og persillekviste sauteres i olivenolie. Tilsæt kvarte tomater og basilikum og sautér igen. Tilsæt herefter tomatpuré og sautér.

Tilsæt først balsamico og kog ind, tilsæt dernæst hvidvin og kog ind igen. Tilsæt til sidst hønsefond og brun fond, kog ind til en passende konsistens og smag til med salt og peber. Saucen sigtes gennem si når den er færdig.

Garniture:

De udskårne grøntsager blancheres kort i let saltet vand med en dråbe olie.

Anrettes på tallerkner med brystet i skiver omkranset af de udskårne grøntsager og saucen, med de små pillede kartofler til.

Drysses lige før servering lidt fint hakkede krydderurter.


Drikkevarer

vinglas.gif (2891 bytes)Afkølet Grand Cru Beaujolais f.eks. fra Côtes de Brouilly eller Morgon

God appetit!