Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Kogt torsk med sennepssauce

Til 4 personer. Tilberedningstid ca. 20 minutter arbejdstid, og totalt ½ time.


Ingredienser

2 kg. Torsk

1 stk. Torskerogn

1 stk. Torskelever

2½ ltr. Court-bouillon

Sennepssauce:

½ portion Lys grundsauce til fisk

1-2 spsk. Fiskesennep

2½ dl. Piskefløde

50 gr. Smør

Garniture:

1 kg. Kogte aspargeskartofler

Hakket hårdkogte æg

Fiskesennep

Rødbeder

Reven peberrod

Citronbåde


Tilberedning

Rens og skyl fisken. Skær den i 3-4  cm. tykke skiver. Bring 2 ltr. court-bouillon i kog, læg fisken i og varm op til kogepunktet. Læg et tætsluttende låg på gryden, tag gryden af varmen og lad fisken stå under tætsluttende låg i 7 minutter.

Tilbehør:

Skyl og rens torskerogn og torskelever. Pak torskerogn ind i bagepapir. Bring ½ ltr. court-bouillon i kog, læg rogn og lever ned i kogelagen og kog ved svag varme 20-30 minutter alt efter størrelse.

Sauce:

Bring grundsaucen i kog, spæd med lidt af den court-bouillon som fisken har kogt i,  tilsæt piskefløden og fiskesennep og lad saucen koge igennem. Smag til med salt og friskkværnet peber. Pisk koldt smør i saucen lige før den serveres.

Server torskestykkerne sammen med ,rogn, lever, hakket hårdkogte æg, rødbeder, reven peberrod, citronbåde, fiskesennep  og kogte aspargeskartofler med sennepssauce til.


Drikkevare

vinglas.gif (2891 bytes)Kold øl og snaps eller god tør hvidvin fra bourgogne.

God appetit!