Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Østers som i Bretagne

Ingredienser

24 stk. Østers

40 gr. Usaltet smør

1 stk. Porre (kun det hvide)

1 stk. Gulerod

½ dl. Calvados

1 dl. Hvidvin

1 bdt. Kørvel

Salt

Friskkværnet peber

Citronsaft


Tilberedning

Østerserne åbnes og kommes i en gryde sammen med deres saft og varmes under svagt blus. I en anden gryde koger man samtidig hvidvin og calvados ind til en tredjedel. Den lune østerssaft hældes heri og smørret monteres ind lidt ad gangen. Smag til med peber og citronsaft - meget lidt - og eventuelt salt, da østersvandet er salt i forvejen, er det ikke sikkert det er nødvendigt. Så tilsætter man den meget fint snittede - en julienne - porre og gulerod, som er blancheret et par minutter i kogende vand.

De lune østers lægges tilbage i de rensede skaller, saucen hældes over og der drysses med fint klippet kørvel.


Drikkevare

Vin, Montrachet, Meursault eller Champagne

God appetit !