Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Østers i beurre blanc

Til 4 personer, tilberedningstid ca. 15 minutter.


Ingredienser

24 stk. Ferske østers

125 gr. Usaltet smør

2 dl. God hvidvin

2 spsk.. Sherry vinaigre

2 stk. Skalotteløg

1 spsk. Frisk hakket estragon

1 spsk. Fint revet gulerod

Saft fra østers


Tilberedning

Østers gøres rene og åbnes, de tages ud af skallerne og saften sies fra i en skål og gemmes.

Skalotteløg hakkes fint og sauteres i smør i en gryde til de er blanke, vinaigre tilsættes og koges ind til der ikke er mere væde tilbage. Herefter tilsættes gulerod, estragon, saften fra østers og hvidvinen, det hele bringes i kog og reduceres til en tredjedel. Smør piskes i til saucen legerer.

Østers tilsættes og gryden bringes i kog, gryden fjernes fra varme så snart den er kommet i kog. De tomme østersskaller lægges på varme tallerkner og der anrettes med en østers i hver skal , til sidst fordeles resten af beurre blanc'en i skallerne og retten serveres.


Drikkevare

Vin, denne fornemme ret fortjener en god flaske tør Champagne, eller en flaske god hvid bourgogne, f.eks. Château de Meursault.

God appetit !