Kurt's Gastronomiske hjørne

de bedste af mine egne opskrifter - til dig!

Opskrifter

Muslinger som i Alsace

Til 4 personer. Tilberedningstid ca. 40 minutter arbejdstid, og totalt 50 minutter.


Ingredienser

2 kg. Blåmuslinger1 stk. Gulerod3 stk. Skalotteløg1 stk. Porre3 kviste Timian3 fed Hvidløg3½ dl. Gewürztraminer fra Alsace ½ dl. Olivenolie (jomfruolie)½ dl. Vinaigre2½ dl. Piskefløde50 gr. Smør1 spsk. Koncentreret tomatpuréSalt og friskkværnet peber

Tilberedning

Grøntsagerne renses og deles i fine strimler (en julienne). Rens muslinger for snavs med en skurebørste og fjern eventuelt »skæg« med en lille køkkenkniv. Skyl dem grundigt i koldt vand og læg dem til sidst i kold vand, kasser de muslinger som ikke har lukket sig, eller som flyder ovenpå vandet.

Kom piskefløden i en lille gryde og kog den ind, tilsæt tomatpuré, og reducer yderligere til piskefløden er blevet godt tyk, smag eventuelt til med lidt citronsaft.

Kom olivenolien op i en stor gryde (som også kan rumme muslingerne), opvarm olivenolien og sauter grøntsagerne i olien, hæld vinaigre over grøntsagerne og lad den koge lidt væk, tilsæt de knuste fed hvidløg, timian, salt og peber og hæld til sidst vinen over. Lad vinen koge op og tilsæt så muslingerne, skru ned for varmen og kom låg på. Damp muslingerne under låg 4-5 minutter, ryst gryden godt undervejs, så muslingerne bliver blandet godt rundt i hvidvinslagen.

Tag muslingerne op med en hulske og læg dem på et varmt fad, dæk dem til med et viskestykke, så de holder sig varme. Tag resten af grønsagerne op med hulskeen og kom dem i piskefløden, si derefter hvidvinslagen igennem et viskestykke (der er vredet op i varmt vand), så alle urenheder bliver fjernet fra lagen og hæld den sammen med piskefløden. Kog suppen lidt ind og legér til sidst med kold smør. Hæld suppen over muslingerne, eller server den for sig sammen med muslingerne. Server varmt flûte og koldt smør som tilbehør.


Drikkevare

En god Riesling Réserve fra Alsace.

God appetit !